ADVARSEL!
Handling, afslutning og/eller plot afsløres i det følgende.
Referat af Christian
Version 1
F16
INT. F16, MØDELOKALE – AFTEN
Til mødet dukker Jonas (musik-Jonas) og Christian lidt for sent op. De beklager. Christian er tydelig flov, men Jonas siger beroligende:
JONAS
Bare rolig, jeg har kun været her i
30 sekunder.
Christian ånder lettet op, og skænker sig selv et glas vand.
De, der herefter er tilstede, var Torsten, Tony, Kim, Jonas Frederik, Jonas Rørdam og Asger (via SKYPE).
TORSTEN
(ser op fra sin SMARTHPONE)
Hvem kan huske, hvad vi skal tale om?
Der er lidt stilhed. Herefter nævner Asger, at han har en DAGSORDEN.
INT. F16, MØDELOKALE, PUNKT 1: MØDER – AFTEN
Først snakkes der til mødet om arrangementer. De månedlige arrangementer er droppet, da de bliver for omstændige, og da der er enighed om, at vi i stedet hellere skal bruge tid og energi på at lave film.
Derudover er der enighed om, at vi i stedet ‘joiner’ ind, når Odense Filmværksted, Aarhus Filmværksted og evt. andre holder arrangementer. STEPHAN (JENSEN) er vores mand i Odense, der holder øje med, hvad der foregår på OFV. Han har faktisk allerede via Facebook reklameret for et arrangement om producer-rollen for begyndere d.17. februar. Derudover er der
d.24. februar et arrangement ved navn ‘Manuskriptudvikling for begyndere’.
Der er desuden enighed om, at Mette fra OFV og Merete fra AFV skal kontaktes, så de kender til vores eksistens. CHRISTIAN tager fat i Merete og og STEPHAN tager fat i Mette. CHRISTIAN koordinerer med Stephan
Pludselig bryder Tony ind og udbryder
TONY
(begejstret)
Der er bier-festival d. 7. marts!
Der er udbredt henrykkelse og mange smil.
2. |
2.
Derefter er der snak om, hvorvidt vi skal lave flere ‘Filmstafets’. Det er der stemning for.
Samtidig er der snak om, at vi skal spille Kim ‘Fiasko’-spil, og det aftales, at vi ved næste bestyrelsesmøde slutter af med at spille det. Derefter kan vi senere spille det i forbindelse med en af de åbne ‘Filmstafets’.
Næste bestyrelsesmøder – inkl. ‘Fiasko’ – afholdes d. 21. februar klokken 19. Mere info følger på Facebook.
Jonas Frederik rømmer sig en smule, og siger derefter forsigtigt:
JONAS
Jeg har en lidt skør idé…
Der er stilhed. Alle stirrer på Jonas, der, måske med vilje, trækker tiden lidt med en perfekt timet kunstpause.
JONAS (CONT’D)
… Vi kunne også se Oscar uddelingen sammen på søndag til mandag og så spille ‘Fiasko’ inden.
Der er god stemning om forslaget – undtagen fra Torsten, der lader til at have svær ved helt at forstå, at Oscar uddelingen foregår om natten, og at der er flere i forsamlingen, der er glade for forslaget. Torsten tror nærmest ikke sine egne ører, men efterhånden bløder han lidt op for forslaget. Der opnåes enighed om, at vi holder et Oscar arrangement, hvis mindst fire vil være med. Opfølgning finder sted på Facebook.
INT. F16, MØDELOKALE, PUNKT 2: THE LOBE – AFTEN
Der tales om Kenneths ‘The Lobe’. Torsten og Christian er fortalere for, at realisere projektet og skalere det ned, så det kan produceres hurtigere og billigere. Der er snak om, at det er lidt overkill at skulle realisere filmen med Hollywood skuespillere og et +150.000 kr. budget, når der er usikkerhed omkring hvorvidt historien er stærk nok.
Der snakkes om, at Kenneth får tilbud om at realisere filmen hurtigere og med et mindre budget og evt. på dansk. Torsten og Christian (og måske Kim) afholder møde med Kenneth snarest muligt, formentlig allerede på torsdag.